Henrik Haaning Nielsen d. 16. nov. 2020 kl. 20:36
Sidst opdateret af:
Henrik Haaning Nielsen d. 16. nov. 2020 kl. 20:36
Søndag den 8 november 2020 skulle blive en ganske særlig dag
i min "birderkarriere". Jeg havde besluttet at besøge området vest
for Rødbyhavn med Rødby fjord, Kramnitse og Lidsø som mit primære mål. Et kig
ud af vinduet viste tæt tåge.
Shit.
Nå men meteorologerne havde lovet opklaring med sol senere,
så afsted mod Kramnitse. Turen mod Kramnitse langs Vejlevej og Rødby Fjord
plejer at give masser af gæs og svaner, men tågen var for tæt, så der var intet
at se, endnu. Jeg ankom til Kramnitse i en afsindig tæt tåge, og kunne intet se
overhovedet. Fra diget var Kramnitse Nor helt forsvundet, men i sivene langs
noret kunne lige anes 4 Skægmejser der kaldte, mens de fouragerede. Jeg kørte
hen til den østlige mole på havnen, og her fouragerede en fin Isfugl. Man
bliver altid glad, når man møder en af Danmarks smukkeste fugle.
Det begyndte langsomt at klare op, og der var masser af
Bramgæs og Grågæs i luften over tågen, de var dog ikke synlige. En Skærpiber
landede tæt på, hvor jeg stod, og ellers gav havnen kun Grønbenet Rørhøne,
Lille Lappedykker, Gærdesmutte og en syngende Rødhals. Nu var det klaret godt
op, og solen brød igennem. Jeg kørte tilbage mod de østlige sommerhuse, hvor
jeg parkerede, og gik op på diget ved Lidsø. Fra diget kunne jeg se, at der
næsten ingen fugle var i den smule vand der var tilbage. Jeg opgav Lidsø, og
besluttede at køre til Rødbyhavn. På vejen slog jeg et smut ud ad Langelinie
for at tjekke markerne ved Rødby fjord på begge sider af vejen. Der var ikke
meget at komme efter. Ingen gæs eller svaner, blot 11 Hjejler 1 Musvåge og 6
Sanglærker.
Afsted mod Rødbyhavn. På Nakskov Landevej kørte jeg forbi
Lidsøvej, som fører ned til Bredfjed, og jeg kom til at tænke på Rødhalset Gås,
som huserede her for nogle år siden. Der er sommetider mange gæs på markerne
langs vejen, så det kunne jo være at man var heldig. Jeg fik vendt bilen, og
kørte ned ad Lidsøvej mod Bredfjed. Trods ihærdigt arbejde med kikkerten, var
der ikke en gås eller for den sags skyld ret mange andre fugle at se på
markerne. Min næste tanke, når jeg nu alligevel var i nærheden, var, at køre
helt ud til Bredfjed for enden af vejen, gå til venstre på diget og ned til
kanalen for at se om der skulle være en Isfugl. På vejen ad diget mod kanalen
møder jeg en ældre herre, og vi falder i snak, og snakken går på de Galloway
køer, der går inde på folden lige ud for, hvor vi står. Efter et stykke tid får
jeg øje på en fugl i toppen af et lille Tjørnetræ inde i folden. Jeg kigger på
fuglen i min kikkert, og bliver meget uhøfligt fraværende, da jeg kigger
nærmere på fuglen. Herren taler videre, men jeg hører ham ikke, og da jeg
sænker kikkerten, er han gået…
I kikkerten kunne jeg ikke rigtig bestemme fuglen, så jeg gør scopet klar. Min første indskydelse er en hun af Rødrygget Tornskade, men den burde ikke være her nu. Jeg synes også, at den ser anderledes ud end Rødrygget. Jeg får hurtigt taget nogle billeder. Jeg har ikke kamera med, da det er for meget at slæbe på, når jeg også har scopet med, så det bliver billeder taget med mobil gennem scopet, og kvaliteten er derefter.
Foto: Jens Wiberg
Som flere gange før, når jeg har fundet noget jeg ikke kan
bestemme, bruger jeg en af mine faste livliner. Den bundsolide Preben Berg.
Jeg får hurtigt sendt et billede afsted til Preben, og der
gik ikke lang tid, før han ringede med ordene: "Har du nu lavet hit igen?",
med hentydning til den Store Skrigeørn jeg fandt ved Hyllekrog nogle uger
forinden. Hans forslag var, at vi var ovre i Isabella afdelingen, men at han
ikke kunne bestemme den præcist ud fra det billede, jeg havde sendt. Jeg fik
den meldt ud på Birdalarm som Isabellatornskade med artsbestemmelse usikker og
sendt billeder til Feltornitologen på Facebook. Herfra eksploderede det hele
med mange opkald fra forskellige birdere, der ville vide, hvor fuglen præcist var
set. Jeg fik guidet de fleste der ringede mod Bredfjed, og nu var rigtig mange
på vej for at se fuglen, der var meget stationær og fotogen. Efter at en hel
del personer var mødt op og havde set fuglen, blev der gættet på
Turkestantornskade. Jeg har aldrig set sådan en og et opslag i fugle i feltens
mobiludgave, som jeg har på min telefon, så det rigtigt ud. Jeg valgte til
sidst at forlade stedet, da der begyndt at komme rigtig mange mennesker. Forsamlingsforbuddet
skal jo overholdes.
Alt i alt blev søndag den 8. november 2020 en rigtig
god dag.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.