Henrik Haaning Nielsen d. 10. nov. 2020 kl. 17:47
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Testversion d. 10. nov. 2020 kl. 17:47

Der lød storalarm fra Sydlolland den 8. november, idet Ralph
Quinten fandt en ”isabellatornskade” der de følgende to dage blev set og
oplevet af mange twitchere. Jeg vil Lade Ralph om at berette om fundomstændighederne.
Her vil jeg i stedet dykke ned i feltbestemmelsen.
Isabellatornskade var tidligere regnet som bare én art, men
er nu opdelt i to: Isabellatornskade og Turkestantornskade.
Isabellatornskade yngler fra Altai i Rusland gennem de
nordlige Kina og Mongoliet østpå til den øvre del af Amurfloden. Den
overvintrer i det sydlige Arabien samt i Øst- og Centralafrika.
Turkestantornskade yngler fra Iran og nord- og østover til
Xinjiang gennem Turkmenistan, Afghanistan, vestlige Pakistan, Uzbekistan,
Tadzhikistan og det sydlige Kazakhstan. Den overvintrer også i det sydlige
Arabien samt i Østafrika.
De to arter giver en del udfordringer i forhold til
feltbestemmelse, hvor særligt ungfugle volder store problemer, på grund af meget
store ligheder. Derfor er det vigtigt at få styr på en aldersbestemmelse, da
feltbestemmelse derfra er meget nemmere.
Den aktuelle fugl ved Bredfjed er adult (2K+). På billeder, men også i felten, kunne det let ses at svingfjerene var brunlige og slidte. De blev fældet i forbindelse med dens komplette vinterfældning for godt og vel et år siden. Kun den inderste armsvingfjer var nyfældet, ligesom de tre tertiærer, hvilke er fældet efter yngletiden, for ca. 3-4 måneder siden.
Bemærk de slidte brune svingfjer (rød pil), den
fældede inderste armsvingfjer (blå pil) samt de fældede tre tertiærer (grøn
pil). Fuglen er dermed adult (2K+).
Baseret på karaktererne i ansigtet, hvor ansigtsmasken er
begrænset og ikke sort, er det rimeligt at kønsbestemme den til en hun.
På det grundlag kan vi nu vejre morgenluft i forhold til en
sikker artsbestemmelse!
Det er nemlig sådan, at hvor ungfugle, som sagt, er
problematiske, så er adulte (2K+) hunner noget nemmere at kende fra hinanden
når det gælder typiske individer.
Således er isabellatornskade typisk kendetegnet ved at undersiden,
inklusiv strube, er varmt ferskenfarvet som en meget påfaldende karakter.
Derudover er oversiden, inklusiv issen, lyst sandfarvet, hvor en mørkere farve
på issen typisk er knap så påfaldende og typisk sidder forrest på issen. Halen
virker rød (som på rødstjert) og er, som regel, kun lidt mørkere end overgumpen.
På grund af undersidens farve, virker hunner af isabellatornskade ikke særligt
kontrastrig. I ansigtet er en eventuel øjenbrynsstribe ikke hvid, men i stedet
typisk varmt farvet.
Se eksempler på hunner af isabellatornskade:
http://orientalbirdimages.org/search.php?Bird_ID=2401&Bird_Image_ID=38584
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=38999
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=12656
Turkestantornskade er til gengæld kontrastrig på grund af en
overvejende hvidlig underside, en mørkere kølig overside og en ofte påfaldende
varmt brun isse. Halen opleves som tydeligt mørkere end overgumpens farve, og
ofte ses smalle mørke bræmmer på issefjerene. Sidstnævnte ses vist ikke på isabellatornskade.
En hvid øjenbrynsstribe er typisk til stede.
Når man studerer den aktuelle fugl fra Danmark, passer samtlige
af de nævnte karakterer på turkestantornskade. Eneste karakter der er påfaldende
smal og næsten manglende, er øjenbrynsstriben. Derudover passer undersidens
farve perfekt, ligesom den varmere farvede isse og halens farve mod overgumpen.
Endda kunne det såvel på billeder som i felten konstateres, at der var smalle
mørke bræmmer på mange af issefjerene.
Bemærk på de tre fotos herunder hvor forskelligt fuglens
kontraster på oversiden kunne opleves i forskellig belysning.
Bredfjedfuglen i gråvejr. Bemærk den hvide
underside, højst med et hint af varm toning på flanke og brystside. Undersidens
farve står i stor kontrast til oversidens farve. Bemærk også den varme isse der
står i kontrast til fuglens øvrige overside, samt halen der virker ret mørk.
Foto: Lars Paaby.
Bredfjedfuglen i gråvejr. Bemærk at vinklen gør,
at såvel isse og hale opleves som varmt farvede mod en køligt farvet ryg. Bemærk
også den store kontrast mellem overside og den hvidlige underside.
Bredfjedfuglen i solskin. Bemærk hvordan
oversidens kontraster bliver ret svage. Til gengæld er kontrasten mellem
oversiden og den hvide underside tydelig. Måske træder en hvid øjenbrynsstribe
tydeligere frem? Foto: Sakari Kauppinen.
Bredfjedfuglen. Bemærk de finere kendetegn i form
af en markant kontrast mellem hale og overgump samt smalle mørke bræmmer på
issefjerene.
Alt i alt mener jeg at fuglen på grundlag af alder og de
viste dragtkarakterer på fineste vis lever op til en Turkestantornskade. Imidlertid
er der indsamlet ekskrementer (i daglig tale i birderverdenen: pøller) fra
fuglen med henblik på en DNA-analyse som ekstra sikkerhed.
Sakari Kauppinen der vil stå for det grundlæggende arbejde
med dette, har sendt mig følgende kommentar:
”Alle tre tornskade-arter ((=Rødrygget (L. collurio),
Turkestantornskade (L. phoenicuroides) og Isabellatornskade (L. isabellinus))
hybridiserer, og det er ikke muligt at adskille Rødrygget tornskade fra
Turkestantornskade vha. analyser af mitokondrie-DNA. Men det ser ud til at være
muligt at adskille Isabellatornskade fra Turkestan/Rødrygget-gruppen baseret på
en DNA-analyse. Det bliver derfor spændende at se, om det lykkes at oprense DNA
fra de indsamlede ekstrementer fra Bredfjed-fuglen og få kørt en DNA-analyse af
fuglen. Det skal helt klart prøves og det gør vi snarest”.
Det bliver spændende om fugens karakterer bakker
DNA-resultaterne op.
I forbindelse med denne artikel har det været inspirerende
at læse dette blogindlæg:
http://gobirdingeu.blogspot.com/2018/02/daurian-and-turkestan-shrikes.html
Tak til Sakari Kauppinen og Lars Paaby for udlån af fotos.
Hvad med det manglende hvide vingefelt. Er denne "mangel" almindelig hos turkestantornskade.
Venlig hilsen
Orla Hugger Jakobsen
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.