Den 30. september opdagede Christian Andersen Jensen en sneppeklire i den sydligste lagune på Agger Tange. Jeg var selv på Tangen på det tidspunkt og jeg skyndte mig derfor afsted da jeg hørte meldingen.
På vejen derned gennemgik jeg de kendetegn på langnæbbet- og kortnæbbet sneppeklire, jeg kunne huske. Jeg var ret sikker på at det ville være en ungfugl, tidspunktet taget i betragtning, hvorfor tertiærernes tegning, ville være det første jeg ville se efter.
De er nemlig et rent give-away, da langnæbbet sneppeklire har en regelmæssig lys kant på disse, mens kortnæbbet sneppeklire har en flot uregelmæssig tegning langs tertiærernes lyse kanter.
BILLEDE 1. Tertiærtegningerne hos unge langnæbbede – og kortnæbbede sneppeklirer er meget forskellige, og er en vigtig karakter at fokusere på. Langnæbbet sneppeklire (t.v.) har mørke tertiærer med en smal lys kant. Kortnæbbet sneppeklire (t.h.) har derimod uregelmæssigt tegnede streger, der næsten er krummelureagtige, langs de lyse tertiærkanter. I vinterdragt har begge arter mørke tertiærer med en ensartet lyst kant, og her er der ingen forskel mellem de to arter. Akvarel: Peter Hedegård Kristensen.
Fuglens stemme ville endvidere være vigtig at få styr på, da stemmerne på de to arter er meget forskellige.
Langnæbbet sneppeklire har således et skarpt kald der gentages kort efter hinanden, hvilket giver associationer til strandskadekald. Lyt til stemmen her: https://www.xeno-canto.org/490405
Kortnæbbet sneppeklire har derimod et mere grødet kald der påminder om stenvenders. Lyt til stemmen her: https://www.xeno-canto.org/332526
Således vil man altså, normalt, opfatte kaldene som meget forskellige de to arter imellem.
Rimeligt klar til at angribe fuglen dukkede jeg op på fundpladsen, hvor Christian Andersen Jensen og Frits Rost holdt den under opsyn. Da jeg lynhurtigt havde konstateret ensfarvede tertiærer uden uregelmæssigt tegnet kant, kunne jeg imidlertid se at det, mod forventning, ikke var en ungfugl! Det drejede sig derimod om en adult fugl i overvejende vinterdragt, men endnu med få, meget få, tilbageblevne sommerdragtsfjer.
Da kortnæbbet sneppeklire også har grålige tertiærer med en regelmæssig lys kant i i vinterdragt, kunne jeg ikke bruge disse til en sikker bestemmelse.
Jeg kiggede også hurtigt på næbbet. Jeg syntes ikke det virkede meget langt, men det kunne vel egentlig blot være en langnæbbet sneppeklire, hvor næbbet ikke var langt? Eller kunne det være Danmarks første kortnæbbede sneppeklire?
Kortnæbbet sneppeklire virker typisk mere lysegrå på halsen og halssiderne end den virker mørkegrå.
Denne fugl var mørkegrå på halsen.
BILLEDE 2. Bemærk den ”solide” grå farve på hals og halssider. Agger Tange den 30. september 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Jeg gik i gang med at analysere på de få tilbageværende sommerdragtsfjer. På skulderfjerene sås en enkelt der virkede sort men med tydelig hvid spids. Og den sidste store dækfjer, den bagerste, havde en tegning som et sort egebladsmønster og med hvide kanter, formet som trekanter. Begge ting virkede, i min hukommelse, som gode for langnæbbet sneppeklire, da kortnæbbet ikke viser dette, i al fald ikke på skulderfjerene, som jeg huskede det.
Da jeg senere tjekkede op på kendetegn, var det rigtigt. I al fald når det gjaldt skulderfjer. Kortnæbbet har smalle orange kanter på skulderfjerene.
Men spørgsmålet er så om en bestemmelse til langnæbbet ville blive accepteret på baggrund af en analyse af en fjer og en mørkegrå hals?
På brystet og brystsiden kunne der anes et svagt orange skær, altså en rest fra yngledragten, men allervigtigst kunne jeg finde to fjer med lyse kanter, som en lys kant, hvor der var lidt mørkt på indersiden. Det vidste jeg ville være godt i forhold til langnæbbet sneppeklire, da kortnæbbet sneppeklire ikke viser denne karakter.
Men alligevel, i alt tre fjer ville altså i så fald bestemme den til langnæbbet sneppeklire…
Jeg syntes jeg manglede noget mere.
Forløsningen skete da en stor måge landede tæt ved sneppekliren, hvilket fik den til at lette…og kalde… Et fint kit…kit…kit, kom fra den, som fra en fjern strandskade…
Sagen var nu klar, stemmen bestemte den sikkert til langnæbbet sneppeklire, men fjerdetaljerne bakkede også bestemmelsen op, ligesom den mørkegrå farve på hals og halssider.
Det var både skægt og udfordrende at kigge og studere de små fjerdetaljer. Filosofien var, naturligvis, at få styr på så mange detaljer som muligt, således at den forhåbentlig kunne bestemmes sikkert, selvom der ikke blev hørt stemme.
Nu var den ligetil.
Imidlertid blev jeg ved gennemgang af litteratur og internet klar over to nye karakterer jeg ikke var klar over. Det viser sig at være vigtigt at fokusere på undervingens udseende samt på hvor langt fødderne stikker ud bag halen på en flyvende fugl.
Spændende!
Begge karakterer drejer sig om fotokarakterer, men i dag har næsten alle også et kamera over skulderen, så sådanne karakterer bliver fuldt mulige at benytte og dokumentere.
Den første karakter de små undervingedækfjers udseende. Hos kortnæbbet sneppeklire har samtlige små undervingedækfjer sorte spidser, hvilket giver et gennemgående stribet udseende på dækfjerene.
Hos langnæbbet sneppeklire er der imidlertid kun sorte spidser på den yderste halvdel af de små dækfjer. Det betyder at den inderste halvdel er hvide og efterlader et påfaldende hvidt felt inderst inde mod kroppen.
Hele undervingen fremstår altså tætstribet på kortnæbbet sneppeklire, mens stribningen virker ”afbrudt” hos langnæbbet sneppeklire.
BILLEDE 3. Kortnæbbet sneppeklire (t.v.) har et tætstribet undervinge, mens langnæbbet sneppeklire (t.h.) har en ”afbrudt” stribning, med et lyst felt inderst i forvingen. Desuden stikker kun ca. halvdelen af foden ud bag halen hos kortnæbbet sneppeklire, mens det meste af foden stikker ud bag halen hos langnæbbet sneppeklire. Akvarel: Peter Hedegård Kristensen.
Da jeg fik udmærkede billeder af undervingen, kunne også denne karakter bakke bestemmelsen op.
BILLEDE 4. Bemærk at undervingens stribning er ”afbrudt” og at der er et lyst ustribet felt inderst i undervingen. Agger Tange den 30. september 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Jeg har ”testet” karakteren i Netfugls fotogalleri og den passer. Tjek selv herunder.
Langnæbbet sneppeklire:
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=50188
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=43674
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=43650
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=38002
Kortnæbbet sneppeklire:
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=23887
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=23886
Derudover viste litteraturstudier, at det også er vigtigt at konstatere, hvor langt fødderne stikker ud bag halen. Er det stort set hele foden, er der tale om langnæbbet sneppeklire, mens hvis det blot er ca. halvdelen af foden der stikker ud, er det kortnæbbet sneppeklire. Denne karakter ser også ud til at ”holde”, men jeg vurderer at det kan være svært at konstatere, da en korrekt vinkel til fuglen på et billede vil være essentiel, ligesom at benene f.eks. ikke må hænge eller lignende. Under alle omstændigheder kan det være en vigtig supplerende karakter at have for øje.
BILLEDE 5. Langnæbbet sneppeklire (længst til højre), med strandhjejle, almindelige ryler og lille kobbersneppe. Bemærk at det meste af foden stikker ud bag halen, samt at der er et lyst, ustribet, felt inderst i forvingen. Agger Tange den 30. september 2020. Foto: Lars Grøn.
Tak til Peter Hedegård Kristensen for akvareller og til Lars Grøn for udlån af foto.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.