Morten Bentzon Testversion d. 8. okt. 2020 kl. 10:15
Sidst opdateret af:
Ib Jensen d. 9. dec. 2020 kl. 10:15
HAANING I FELTEN En af
de mest heftige phyller man kan luske i efterårskrattet, er nordsanger! Hav
fokus på hovedtegninger, stemme, vingebåndenes -, næbbets - og tertiærernes
udseende. Bliv forberedt inden du finder din egen nordsanger i weekenden ved hjælp
af denne artikel.
Det er lige nu, der skal kigges ekstra meget efter
nordsanger, når man tager ud i efterårskrattene for at luske. Vores syv danske
fund er fra perioden 11. august til 28. september. Fem af fundene er dog gjort
i perioden mellem 8. og 28. september.
Nordsanger er en stor phylloscopus. Førsteindtrykket er, at den virker storhovedet, stornæbbet, bred, markeret og med tydelig kontrast mellem mørkegrøn overside og lys underside.
Nordsanger, Nørre Lyngvig den 9. september 2014. De samlede førsteindtryk og karakterer man skal have fokus på ved en mistænkt nordsanger. Grøn pil: Lang smal øjenbrynsstribe der stopper før næbbet, markant mørk øjenstribe øg tøjle, ingen issestribe. Blå pil: Tertiærer uden hvide kanter. Gul pil: Korte vingebånd. Rød pil: Stort næb der får et kroget indtryk på grund af fordelingen af mørke og lyse områder. Bemærk den distinkte mørke tegning på undernæbbet. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Den bevæger sig typisk langsommere og knapt så vimst, som man kender det fra andre af de mindre phylloscopusarter. Nordsanger kan godt sidde et stykke tid samme sted på en gren. Den kan virre lidt med vingerne og halen, og måske vender den rundt om sig selv på samme sted på grenen, inden den hopper videre til næste. Man bliver med et slået af de meget markante hovedtegninger, hvor øjenbrynsstriben er meget lang men til gengæld ensartet smal og distinkt afsat. Den stopper brat et lille stykke før næbfæstet. Bagtil får den i mange vinkler en opadbuet form, i stil med en gammeldags spytkrølle. Den mørke øjenstribe er bred og meget påfaldende. Foran øjet er den afsat særligt distinkt og som en bred streg. Bag øjet bliver den bredere, og er tillige meget markant, men knap så distinkt som foran øjet. Det samlede indtryk gør at det snarere er den brede øjenstribe man bemærker, frem for at øjet står distinkt frem.
Nordsanger, Nørre
Lyngvig den 9. september 2014. Bemærk den meget lange men smalle
øjenbrynsstribe samt hvor markant og bred den mørke øjenstribe bliver fra denne
vinkel. Bemærk også de korte vingebånd, tertiærerne uden hvide kanter, samt at
der ikke er antydning af issestribe. Foto: Henrik Haaning Nielsen
Nordsanger, Nørre
Lyngvig den 9. september 2014. Bemærk øjenbrynsstriben der stopper brat før
næbbet, den brede mørke øjenstribe, næbbets størrelse med en distinkt mørk plet
på undernæbbet samt det korte vingebånd på de store dækfjer der fader ud. Foto:
Henrik Haaning Nielsen
Indtrykket af et stort rundt øje i lysere omgivelser får man i stedet hos især lundsanger. Den mørke øjenstribe er således knap så markant afsat. Det er typisk at man mest opfatter en mørk plet foran øjet hos lundsanger, snarere end en bred mørk streg bag øjet.
Lundsanger, Mandø den
21. september 2013. Bemærk hvordan øjenbrynsstriben når næbbasis, og endda
mødes over næbbet. Bemærk også at tøjlen er diffust afsat og mest tydeligt
afsat som en aflang plet akkurat i forbindelse med forkanten af øjet. Den
mørkeste del af øjenstriben bag øjet er smal. Bemærk også at vingebåndet er ret
kort, og at det smalner indad, og at det på den smalleste del bliver lidt mere
diffust. På undernæbbet ses mørkt smuds ved næbspidsen. Foto: Rasmus Due
Nielsen.
Lundsanger, Grenen den
24. september 2019. Bemærk at øjenbrynsstriben når helt frem til over næbbet,
at den mørke tøjle udgøres af en mørk plet, at øjenstriben bag øjet er ret smal
og diffus, at vingebåndet udgøres af lyse spidser på blot tre, måske fire) store
dækfjer, og at det fader ud ind mod kroppen. Bemærk desuden at der er lidt
mørkt smuds nær spidsen på undernæbbet. Foto: Knud Pedersen
Østlig lundsangers hovedtegninger er en mellemting mellem nordsanger og lundsanger. Den har nemlig typisk en mere markant mørk øjenstribe i forhold til lundsanger, både foran og bag øjet, hvorfor man lettere får nordsangerassociationer hos denne.
Hos lundsanger og østlig lundsanger, er øjenbrynsstriben også meget påfaldende og lang, men den virker i stedet bredere over og bag øjet, og man får normalt ikke samme indtryk af en ensartet smal, distinkt tegnet øjenbrynsstribe, som man i stedet ser hos nordsanger. Øjenbrynsstriben foran øjet går helt frem til næbfæstet hos lundsanger, mens den hos østlig lundsanger ikke når helt frem til næbfæstet, næsten som hos nordsanger. Hvor øjenbrynsstriben som regel slutter brat fortil hos nordsanger, er denne del mere diffust afsat hos østlig lundsanger. Man får altså ikke samme indtryk af at øjenbrynsstriben slutter brat, før næbfæstet som hos nordsanger.
Østlig Lundsanger, Tipmosen, Blåvand den 19. oktober 2019. Bemærk det mere nordsangeragtige indtryk på grund af de markante hovedtegninger; lang øjenbrynsstribe og mere markant mørk øjenstribe i forhold til lundsanger, samt det ret store næb. Bemærk imidlertid også det lange ensartede vingebånd på de store dækfjer. Foto: Hans Ægidius.
Karakteren kræver nøje studier i felten, eller
allerhelst fotos, for at være helt sikker. Det er også vigtigt at pointere at
øjenbrynsstribens udseende og opfattelsen af denne, også på fotos, kan variere
alt efter vinkler og fuglens bevægelser. Derfor er det vigtigt at kombinere
fuglens hovedtegninger med vingebåndenes udseende, fuglens jizz og fuglens kald
(mere herom senere).
Forskelle i
hovedtegninger mellem nordsanger og lundsanger. Nordsangeren er fra Skagen den
8. september 2018, Foto: Skagen Fuglestation. Lundsangeren er ligeledes fra
Skagen den 15. august 2016, Foto: Knud Pedersen
Forskelle mellem
nordsanger og østlig lundsanger. Nordsangeren er fra Skagen den 8. september
2018. Foto: Skagen Fuglestation. Den østlige lundsanger er fra Tipmosen,
Blåvand, den 19. oktober 2019. Foto: Hans Ægidius
Tertiærerne er uden hvide kanter hos alle tre arter.
Karakteren er vigtig at tjekke, da den lynhurtigt udelukker arter som
hvidbrynet løvsanger, himalayaløvsanger og fuglekongesanger.
Hverken nordsanger, lundsanger eller østlig lundsanger
har nogen som helst antydning af lyse issestriber, men karakteren er vigtig at
tjekke i felten, da f.eks. østlig kronsanger, der er truffet i bl.a. Sverige,
Norge, Tyskland og England, tillige er en af de store tunge phylloscopusser,
med markante hovedtegninger og vingebånd, men den har en markant lys
issestribe, særligt øverst på hovedet og i nakken. Østlig kronsanger har også
tertiærer uden hvide kanter. En nærmere bestemmelsesguide til denne art, vil
blive bragt i en fremtidig artikel.
Står man overfor en mistænkt nordsanger er det også
meget vigtigt at tjekke vingebåndenes udseende.
Hos nordsanger og lundsanger er vingebåndet på de store dækfjer distinkt, men indtrykket er at det virker kort, da farven fader ud opad mod kroppen. Hos nordsanger er vingebåndets bredde ensartet. Hos lundsanger er det derimod typisk at vingebåndet er bredest yderst men at det smalner ind inderst. Hos østlig lundsanger er vingebåndet på de store dækfjer distinkt, meget langt og ensartet i bredden (se desuden denne artikel). Østlig lundsanger har tillige et distinkt, ensartet, og bredt afsat vingebånd på de mellemste dækfjer. Både nordsanger og lundsanger kan også have vingebånd på de mellemste dækfjer. Hos lundsanger er der dog højst tale om et ret diffust vingebånd, mens det hos nordsanger ofte ret kort men distinkt, men er alligevel ikke lige så påfaldende som hos østlig lundsanger.
Det er en rigtig god ide at få styr på fuglens kald.
Nordsanger har nemlig et meget karakteristisk og skarpt kald der bedst minder
om vandstærs kald, og som slet ikke minder om hverken lundsangers eller østlig
lundsangers kald. Deres er tillige karakteristiske men i stedet
vipstjertagtige. Sværere er det at kende de to lundsangerarter fra hinanden på
stemmen. Dog er der en tendens til at lundsangers kald er to-delt, mens østlig
lundsanger ofte har en ekstra tone, så den bliver mere tredelt. I felt er det
ret svært, men på sonogrammer er forskellen tydelig.
Lyt til de tre arters kald her:
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.