2. jan. 2006 kl. 20:50
Læst
10136
gange
Uploadet af:
Kenneth Rude Nielsen d. 2. jan. 2006 kl. 20:50
Sidst opdateret af:
Kenneth Rude Nielsen d. 2. jan. 2006 kl. 20:51
Kenneth Rude Nielsen d. 2. jan. 2006 kl. 20:50
Sidst opdateret af:
Kenneth Rude Nielsen d. 2. jan. 2006 kl. 20:51
Østlig Kalanderlærke på Ølsemagle
Blot én dag gammel skulle 2006 være, før der blev slået til med ny art for landet. Dette er beretningen om, hvorfor der skulle gå et døgn før denne blev meldt ud.
Mandag d.2/1 står Jacob Engelhart (JaE) og Morten Kofoed-Hansen(MKH) på Køge Sydstrand og har netop meldt en rastende Hedelærke ud. Via denne melding kommer Connie Grubbe Jensen, der står tre kilometer længere mod nord, på Staunings ø i besiddelse af JAEs telefonnummer. Connie står på dette tidspunkt og kigger på en lærke, der ikke helt ser ud til at høre hjemme på en snedækket sandstrand i Køge Bugt. Allerede søndag d.1/1 er Connie blevet opmærksom på fuglen, men tåge og begyndende mørke vanskeliggjorde observationen. Samme aften checker Connie litteraturen og indser, at det må være på sin plads at aflægge fuglen et besøg dagen efter. Hun e-mailer samtidig til et par ornitologer om sit fund, men disse har efter alt at dømme ikke reageret. Derfor ringer Connie, da hun genfinder fuglen dagen efter, til JaE der jo tilfældigvis er i nærheden. Det er noget med en lærke….sorte brystpletter og øjenstribe, jaa…..orange næb og kort hale. NÅ! JAE og MKH får pludseligt meget travlt. Sjældent har så få ringet til så mange på så kort tid. Vi vil ikke foretage en udmelding uden at have set fuglen, men er nervøse nok til at ringe til venner, bekendte og folk, vi har hørt om. Da vi ankommer til parkeringspladsen ved Staunings Ø møder vi Connie, der er på vej til kursus. Hun er nu 200% sikker på, at det er en Østlig kalanderlærke. Rask trav ud igennem sjappen. En støvle bliver siddende i mudderet, men hvad er en sok mod en Øst-kalander. Vi når sydspidsen og….INGENTING. I teleskop checker vi bredderne og sandfladen, men småfuglene er og bliver Snespurve og Bjergirisker.
Mørket og tågen lurer lige om hjørnet. Jimmy Skat og Jørgen Hulbæk-Christensen kommer travende bag os og lige pludselig: HOV…DEN ER HER! Vi vender os om og der står Jørgen Hulbæk-Christensen og flagrer med armene, og ligner en der lige har set et spøgelse. En haleløs brun fugl flakser ud over vandet og slår sig ned på stranden på Ølsens nordspids 50 fra os. Fire teleskoper rettes med lysets hastighed mod fuglen, der afslører en tydelig øjenstribe, sort tøjle, sorte klatter på brystsiderne og et gevaldigt, orange næb. Fuglen sidder der kun et halvt minuts penge hvorefter den flyver mod nord og atter lander på Staunings Ø. JaE har været kvik og har i tilfælde af succes for-komponeret en DOFcall. I kampens hede er dette dog kun blevet til en melding på Sjællandsgruppen, men dette rettes der hurtigt op på. 10 ornitologer ankommer i løbet af den næste halve time, her iblandt 3xAndreas (Bruun Kristensen, Egelund Christensen og Hagermann) efter en halvmaraton fra Jersie station. I alt 14 personer når at se fuglen både siddende og i flugt, hvor den viser lysegrå vingeundersider og manglende hvid vingebagkant. Ved flere lejligheder er den fløjet til Ølsemagle revles nordspids, for kort tid efter at vende tilbage til Staunings Ø. Fuglen færdes hovedsageligt i strandkanten, hvor den fouragerer i opskyl. Den flushes på 10-15 m afstand, og her er det kraftige sanglærkeagtige kald ved flere lejligheder hørt. Vi sender en stor tak til Connie Gubbe Jensen for det sublime fund – SUPER godt gået - og håber for de tilrejsende, at fuglen er på plads tirsdag.
Med venlig hilsen
Morten Kofoed-Hansen
Blot én dag gammel skulle 2006 være, før der blev slået til med ny art for landet. Dette er beretningen om, hvorfor der skulle gå et døgn før denne blev meldt ud.
Mandag d.2/1 står Jacob Engelhart (JaE) og Morten Kofoed-Hansen(MKH) på Køge Sydstrand og har netop meldt en rastende Hedelærke ud. Via denne melding kommer Connie Grubbe Jensen, der står tre kilometer længere mod nord, på Staunings ø i besiddelse af JAEs telefonnummer. Connie står på dette tidspunkt og kigger på en lærke, der ikke helt ser ud til at høre hjemme på en snedækket sandstrand i Køge Bugt. Allerede søndag d.1/1 er Connie blevet opmærksom på fuglen, men tåge og begyndende mørke vanskeliggjorde observationen. Samme aften checker Connie litteraturen og indser, at det må være på sin plads at aflægge fuglen et besøg dagen efter. Hun e-mailer samtidig til et par ornitologer om sit fund, men disse har efter alt at dømme ikke reageret. Derfor ringer Connie, da hun genfinder fuglen dagen efter, til JaE der jo tilfældigvis er i nærheden. Det er noget med en lærke….sorte brystpletter og øjenstribe, jaa…..orange næb og kort hale. NÅ! JAE og MKH får pludseligt meget travlt. Sjældent har så få ringet til så mange på så kort tid. Vi vil ikke foretage en udmelding uden at have set fuglen, men er nervøse nok til at ringe til venner, bekendte og folk, vi har hørt om. Da vi ankommer til parkeringspladsen ved Staunings Ø møder vi Connie, der er på vej til kursus. Hun er nu 200% sikker på, at det er en Østlig kalanderlærke. Rask trav ud igennem sjappen. En støvle bliver siddende i mudderet, men hvad er en sok mod en Øst-kalander. Vi når sydspidsen og….INGENTING. I teleskop checker vi bredderne og sandfladen, men småfuglene er og bliver Snespurve og Bjergirisker.
Mørket og tågen lurer lige om hjørnet. Jimmy Skat og Jørgen Hulbæk-Christensen kommer travende bag os og lige pludselig: HOV…DEN ER HER! Vi vender os om og der står Jørgen Hulbæk-Christensen og flagrer med armene, og ligner en der lige har set et spøgelse. En haleløs brun fugl flakser ud over vandet og slår sig ned på stranden på Ølsens nordspids 50 fra os. Fire teleskoper rettes med lysets hastighed mod fuglen, der afslører en tydelig øjenstribe, sort tøjle, sorte klatter på brystsiderne og et gevaldigt, orange næb. Fuglen sidder der kun et halvt minuts penge hvorefter den flyver mod nord og atter lander på Staunings Ø. JaE har været kvik og har i tilfælde af succes for-komponeret en DOFcall. I kampens hede er dette dog kun blevet til en melding på Sjællandsgruppen, men dette rettes der hurtigt op på. 10 ornitologer ankommer i løbet af den næste halve time, her iblandt 3xAndreas (Bruun Kristensen, Egelund Christensen og Hagermann) efter en halvmaraton fra Jersie station. I alt 14 personer når at se fuglen både siddende og i flugt, hvor den viser lysegrå vingeundersider og manglende hvid vingebagkant. Ved flere lejligheder er den fløjet til Ølsemagle revles nordspids, for kort tid efter at vende tilbage til Staunings Ø. Fuglen færdes hovedsageligt i strandkanten, hvor den fouragerer i opskyl. Den flushes på 10-15 m afstand, og her er det kraftige sanglærkeagtige kald ved flere lejligheder hørt. Vi sender en stor tak til Connie Gubbe Jensen for det sublime fund – SUPER godt gået - og håber for de tilrejsende, at fuglen er på plads tirsdag.
Med venlig hilsen
Morten Kofoed-Hansen
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.